Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Vi fejrer befrielsen

APR
23

Vi fejrer befrielsen


Torsdag d. 23. april 2020 (hele dagen) til mandag d. 11. maj 2020 (hele dagen)
Astersvej 11, 4000 Roskilde
Lokale fortællere

Mandag d. 4. maj om aftenen markerer vi 75 året for Danmarks befrielse foran Jakobskirken. Vi sætter 75 lys frem på kirkens trappe, og vi håber, du vil være med til at tænde et af dem, så der kan være et flammende lyshav til at fejre friheden.

Lysene er sat frem fra kl. 17, og alle er meget velkomne til at tænde lys for friheden.

Hvis du bor i nærheden af kirken, vil du kl. 20.35 - 20.45 kunne høre kirkeklokkerne kime af glæde , fordi det var kl. 20:35 at frihedsbudskabet nåede den danske befolkning gennem BBC i 1945.

Tirsdag d. 5. maj hejses flaget på hel.

Desværre kan ALSANG 2020 og fælles gudstjenester, som markerer befrielsen, ikke lade sig gøre grundet corona-krisen. Gennem DR TV og radio kan der synges sammen - hver for sig - på 75 års dagen. Du kan også følge det lokale initiativ Alsang4000 på facebook og synge med her. Link: www.facebook.com/alsan...

Hvis du vil tænde lys og sætte i vindueskarmen derhjemme, kan du finde en lystændingbøn her.

Befrielsen bliver også markeret med erindringer i små videoklip, hvor lokale ansigter med tilknytning til Jakobskirken og Seniorklubben fortæller om d. 4.-5. maj 1945. Klippene kan ses på Jakobskirkens hjemmeside fra d. 23. april til d. 19. maj.

Fjellerup: Inger Bak, Roskilde, fortæller erindringer fra Fjellerup på Djursland om besættelsen d. 9. april 1940 og befrielsen d. 4. og 5. maj 1945. Se videoen her.

Snertinge: Emmy Petersen, Roskilde, fortæller erindringer om befrielsen d. 4.-5. maj 1945, da hun som 17-årig var pige i huset hos den lokale læge Schwarz Nielsen i Snertinge, Vestsjælland. Se videoen her.

Viby Sjælland: Birgit Juul Holm, kaldet 'Tut', Roskilde, fortæller erindringer om befrielsen d. 4.-5. maj 1945, hvor hun var en 12-årig pige på landet i Søster Svenstrup ved Viby Sj. Se videoen her og se fortsættelsen her.

 

Roskilde: Else Volfing, Roskilde, fortæller erindringer om befrielsen d. 4.-5. maj 1945, da hun boede op ad Absalons Skole, som tyske soldater var indkvarteret på. Se videoen her.


Hedehusene: Karen Meintz, Roskilde, fortæller erindringer om befrielsen d. 4.-5. maj 1945, hvor hun var 20 år gammel og var i huset hos teglværksdirektøren i Hedehusene. Se videoen her.