Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Aktiv Barsel

Aktiv Barsel


# Børnefamilienyheder
Udgivelsesdato Udgivet af Mogens Ohm Jensen, tirsdag d. 5. april 2022, kl. 06:56
Aktiv Barsel

Mens du er på barsel med din baby, kan du deltage i sjove, sunde og brugbare kvalitets aktiviteter sammen med andre småbørnsforældre. Vi tilbyder et netværk, der giver mening, og hvor forældrene selv kan præge indholdet med gode idéer.
Tovholder er musikpædagog Nanna Varmer Ipsen, som også leder Jakobskirkens musiske tilbud til børnefamilierne.

Aktiv Barsel begynder torsdag d. 21. april kl. 13.00-15.00 og foregår hver torsdag eftermiddag efter middagsluren, dog ikke på Kristi Himmelfartsdag. Man deltager de dage, man kan, og der kræves ikke tilmelding. Hver anden gang er vi i Jakobskirken og hver anden gang 'ud af huset'.

Aktiv Barsel er gratis, men entré til Ragnarock og øl på havnen betaler man selv ;-)
Det er første gang, at vi prøver at lave Aktiv Barsel, og når pilotforløbet slutter d. 23.juni, vil vi gerne høre din mening til evalueringen. Evt. spørgsmål kan rettes til Nanna på tel. 22993863, email: varmeripsen@gmail.com.


Program for Aktiv Barsel:

21/4 kl. 13.00-15.00 i Jakobskirken:
Legestue med frisk frugt og gåtur i skoven i det gode forårsvejr. Vi lægger hynder ud til børnene og finder legetøjet frem. Børn og voksne får glæde af hinandens selskab. OBS: Sundhedsplejerskens besøg og oplæg er udskudt til senere.

28/4 kl. 13.00-15.00 med start foran Jakobskirken:
Vi går tur i Roskilde Ring og oplever 'det virtuelle museum'. Via QR-koder på de ti mindesten i parken får vi adgang til videoklip på smartphonen, som i lyd og billeder fortæller historien om Danmarks første internationale motorbane. Roskilde Ring var i drift 1955-1968 og betød et boost for privatbilismen i Danmark i den periode, hvor ’almindelige mennesker’ fik råd til bil og parcelhus. Mogens går med.

5/5 kl. 13.00-15.00 i Jakobskirken:
Besøg af motorikvejleder. Snak om motorik og sprogudvikling og inspiration til øvelser.

OBS: fra og med 12. maj ændrer vi starttidspuntet til kl. 13, efter ønske fra forældrene:
12/5 kl. 13.00-14.30 med start foran Jakobskirken:
Byvandring i sydbyen v/ Mogens og den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’, med fortælling på udvalgte steder. ’Her lå engang …’ og ’Det særlige ved bydelen er …’

19/5 kl. 13.00-14.30 i Jakobskirken:
Kaffesnak med erfaringsudveksling om familieliv v/ Randi, som er præst. Hvilke værdier vil vi gerne give videre til vores børn? Hvad kan åbne tilværelsen for dem: gode putteritualer, synge sammen med barnet, næstekærlighed, højtider, Snapperklubben.dk, fællesskabet i kirken o.s.v.

26/5 Kristi Himmelfart: fridag.

2/6 kl. 13.00-14.30 med start foran Jakobskirken:
Gåtur til havnen. Vi går fra Jakobskirken til fjorden og drikker en øl (m/u alkohol) eller spiser en is på havnen. Præsten Marianne går med og er åben for alle slags spørgsmål og samtaler undervejs.

9/6 kl. 13.00-14.30:
Hvad finder vi på?

Deltagerne kommer selv med idé til udflugt eller aktivitet. Hvis der ikke kommer forslag, holder vi åben legestue med kageordning: uforpligtende leg og kaffehygge i kirken.

16/6 kl. 13.00-14.30 mødested: Ragnarock, Rabalderstræde 16, Musicon. Entré voksne kr. 110.
Tur til Danmarks Rockmuseum
, hvor vi ser udstillingen ’Smattens Magi’ om Roskildefestivalen.

23/6 kl. 13.00-14.30 i Jakobskirken:
Sæsonafslutning - Legestue i kirken med besøg af Mogens, som er præst. Samtale om livet som forældre i et præstationssamfund: bliver børnene vores projekt, som skal vise at vi er en succes? Evaluering og idéer til efterårssæson 2022.

Under planlægning: Sommerfest lørdag 18/6 kl. 14.00-16.30 i Drømmehaven bag Jakobskirken.
Fælles afslutning for alle hold med børn - fra babyer til minikonfirmander og deres familier, incl. bedsteforældre. Program følger senere.