Udgivet af Mogens Ohm Jensen, ons d. 22. maj 2019, kl. 21:05

Min praktik som præst

Jeg er en pige på 14 år, som går i 8. klasse på Østervangskolen. Jeg har ingen ide om hvad jeg vil arbejde med, når jeg en dag skal ud på arbejdsmarkedet.

Jeg synger i Roskilde Domkirkes pigekor, så jeg kender noget til det kirkelige derigennem, men absolut ikke særlig meget.

Spørgsmål om tro har altid interesseret mig. Jeg ved ikke om jeg selv tror på Gud, men jeg tror på mange af budskaberne i kristendommen.

Så jeg søgte en praktikplads i Jakobskirken hos sognepræst Mogens Ohm Jensen, hvor jeg selv har gået til præst, da jeg skulle konfirmeres.

Jeg kom til Jakobskirken mandag morgen og blev med det samme budt på en kop te, som jeg tog imod. Jeg drak min kop på kirkekontoret imens jeg talte med en dame som var ansat der.

Der gik ikke lang tid før præsten Mogens kom og jeg gik med ham ind på hans kontor for at bruge en halv time på at planlægge dagene og lige få mødt hinanden ordentligt.

I min praktik har jeg været ude at tale med en ældre dame på et plejehjem. Hun var et smukt menneske. Igennem alle de år hun har levet og set de forfærdelige ting, der kan ske i livet, har hun stadig bevaret en glød af ungdom i sig.

Før hun kom på plejehjem havde hun været en flittig kirkegænger, men nu hvor hun var kommet på plejehjem, var det blevet svært for hende, så derfor kom vi ud for at tale med hende.

Vi kom uanmeldt, men det var tydeligt at se, at hun blev glad for at se Mogens og jeg komme på besøg. Årene havde svækket hende, men hun fjernede hurtigt alt hvad der var i hendes sofa. Vi satte os og talte. Talte om hendes liv, hendes tro og de mennesker hun elsker. Både de levende og døde.

Mogens var meget bedre til at tale med hende end jeg var, men jeg fik da også talt ... jeg ”small talkede” med hende. Mogens talte til hende … mindede hende om livet. Ikke fordi hun havde glemt det eller noget, men han lod hende bare mærke det. Selve livet og kærligheden til livet og verden.

Vi sang en salme og bad Fadervor med hende, før vi kørte tilbage til kirken for at spise.

Efter maden var jeg med til at planlægge en gudstjeneste med Mogens. Vi tog stikord til en prædiken, han ville skrive senere. Vi arbejdede med bibelske tekster som hørte til netop den søndag. Vi talte om teksten og dens betydning over en kop te. Det var hyggeligt, men jeg må sige at denne praktik har været en uge med rigtig meget te og kaffe, i hvert fald mere end jeg har været vant til hjemmefra.

Jeg var også ude for at planlægge en bisættelse med familien, som havde mistet et familiemedlem. Det er ikke noget jeg vil gå i detaljer med, men Mogens og jeg kørte derud. Da vi kom inden for var der stillet kage frem og vi sad og talte. Familien fortalte Mogens om hvordan de havde det, og det var meget tydeligt for mig at se, at familien havde tillid til Mogens. Det var en længere samtale, men en god samtale. Jeg følte at jeg kunne bidrage til samtalen da jeg også selv har oplevet tab i familien. Det var en hård samtale at lytte til og deltage i, men det var OK. Jeg ved godt at livet er hårdt, men det er netop det, der gør det så vigtigt. Derfor gør det mig ikke noget ondt.

Jeg var ude for at tale med en ældre dame, der havde mistet sin mand, men det er igen heller ikke noget jeg vil skrive så meget om. Endnu engang var der kage - og vi snakkede med hende om hendes liv og hvordan hendes hverdag var.

Jeg var også rundt med kirketjeneren i hele kirken. Den er større end man lige skulle tro. Vi var i alle baglokaler, opbevaringslokalerne, varmerum, krealokalet, sikkerhedsrummet osv.

Derudover var jeg også et par timer på kirkekontoret, hvor jeg blev forklaret om personregistreringen og navneloven og hvordan det virkede før i tiden.

Jeg var også med til en gudstjeneste med Marianne, hvor jeg havde skrevet en bøn, som jeg læste op i kirken.

Ellers var jeg rundt og se de forskellige ting, som ellers foregår i kirken, som for eksempel Seniorklubben, babysalmesang osv.

Jeg havde et rigtig godt praktikophold og er meget glad for at have fået muligheden, så jeg vil gerne sige tak til alle i Jakobskirken, særligt Mogens.

Om jeg er blevet klogere på, om jeg tror på Gud, ved jeg ikke, men jeg tror mere på budskabet nu, hvor jeg har set hvad det at have noget at tro på kan gøre for folk.

Jeg skulle have haft mere tid, hvis jeg skulle beslutte om jeg ville studere teologi, så det ved jeg ikke, men jeg kunne sagtens overveje det.

Jeg vil gerne hjælpe folk. Jeg skal bare finde min måde at gøre det på.

Sidsel K. Mogensen

Kategorier Nyt fra Jakobskirken