Syng med på 'Gloria' til påske

Syng med på 'Gloria' til påske


# Nyt fra Jakobskirken
Udgivet af Mogens Ohm Jensen, mandag d. 10. februar 2020, kl. 22:30

Vil du være med til at synge Vivaldis 'Gloria' sammen med andre sangglade mennesker? Og opføre det firstemmigt til påske?

Påskedag skal glæden nemlig gjalde højlydt ud og musikken brage med pomp og pragt, synes organisten og præsterne i Jakobskirken. Påsken er det dramatiske højdepunkt i kirkeåret, med sorgen over korsfæstelsen og jubelen over Jesu opstandelse fra de døde.

Derfor samler Henrik Bjørnum et ad hoc-kor, som øver sammen i påskeugen og påskedag d. 12. april giver sit fine bidrag til festlighederne.

Besked om øve-tidspunkter, noder og hjælp til at lære sin stemme fås hos organist Henrik Bjørnum, email: organist@jakobskirken.dk og tlf. 29 66 32 63.