Påskevandring 5.-13. april

Påskevandring 5.-13. april


# Nyt fra Jakobskirken
Udgivet fredag d. 3. april 2020, kl. 09:00

Tænd et lys ved Jakobskirken og så er du i gang med turen igennem påsken.

Påskevandringen er for alle uanset alder. På den 3 km lange rute gennem skoven og havekolonien kommer du igennem påskens helligdage, fortællinger og skikke. Du får sjove udfordringer for børn og voksne og ord at reflektere over i denne alvorlige corona-tid. Du bliver guidet af sognepræsterne Marianne Pedersen og Mogens Ohm Jensen. Undervejs venter der flere overraskelser :-)

Medbring smartphone til at scanne QR-koder ind. Har du ingen, går det fint uden!
Hold afstand 2 meter til andre og husk at vaske/spritte hænder.

Tilbage ved Jakobskirken kan du hente inspiration fra håbsvæggen. Her deler mennesker i bydelen det, der giver dem håb, med andre gennem tegninger, fotos og små personlige glimt. Alle er velkomne til at bidrage til håbsvæggen i kirkens overdækkede pergola.  

Billedtekst: Bo Hagesten Møller fra KFUM-Spejderne, Roskilde gruppe, hjalp til med at gøre påskevandringen klar