Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Festgudstjeneste - Roskilde stift 1000 år

AUG
21

Festgudstjeneste - Roskilde stift 1000 år


Dato Søndag d. 21. august 2022, kl. 10:00
Sted Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Medvirkende
Mogens Ohm Jensen
Festgudstjeneste - Roskilde stift 1000 år

"Tænk, at min arbejdsplads er tusind år gammel!" Mogens er præst og ansat i Jakobskirken, som blev bygget i 1974. Det er en ung kirke, når man tænker på at Roskilde stift fylder 1000 år i år. I Ely-dokumentet fra 1022 nævnes første gang byen Roskilde og biskoppen Gerbrand. Det engelske håndskrift er udstillet på Roskilde museum i disse måneder, populært kaldes det 'Roskildes dåbsattest'.

Søndag d. 21. august markeres jubilæet i Jakobskirken, og Mogens har lov til at føle sig stolt over, at arbejdspladsens rødder rækker så langt tilbage i tiden. I vore dage bliver firmaer sjældent særlig gamle, for udviklingen går stærkt på arbejdsmarkedet, med ændringer i produktionen, fusioner og konkurser.

Konfirmanderne fra Hedegårdenes Skole og Østervangsskolen er de nyeste skud på stammen, og de kommer og er med til fejringen sammen med deres familier. "Det er konfirmanderne, som holder mig skarp," siger præsten. "Det er deres nysgerrighed, deres begejstring ved at synge sammen og bruge kirken, som giver mig ny motivation." I gudstjenesten møder fortiden fremtiden og håb og glæde opstår.

Og corona? Der er håndsprit i indgangen, der luftes ud og gøres rent. Man kan sidde tæt på andre eller med afstand, som man helst vil det.