Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Gudstjeneste

OKT
16

Gudstjeneste


Dato Søndag d. 16. oktober 2022, kl. 10:00
Sted Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Medvirkende
Mogens Ohm Jensen
Gudstjeneste

Vi er kommet så langt hen på efteråret, at bladene har skiftet farve og flammer op i røde, gule og orange farver. Sydpå i Europa høstes de sidste vindruer og presses til den sødeste vin, nu hvor sukkerindholdet har nået sit maksimum.
Jesus bruger vinstokken og drueklaserne til at sige noget om den organiske sammenhæng mellem ham selv og de frugtbare handlinger, som han oplever hos alle der lader sig inspirere af ham. "Jeg er vintræet, I er grenene!" er søndagens citat fra Johannes-evangeliet.
Den sødme, som vi smager i vinen, har sin forklaring i et netværk og et rodsystem, som henter jordens oprindelige kraft og liv op og omsætter det til druer. Sådan omsætter vi mennesker også inspirationen fra de relationer, vi indgår i, så det kommer til at gøre en forskel. Jesu ord bliver pejlemærker og en kærlig motivation for vores måde at leve på.

I Danmark er klimaet mere egnet til æbler end vindruer. En podekvist af den nye æblesort 'Syd for Banen' bliver plantet i Drømmehaven efter gudstjenesten. Birgit Bylov og Hans-Erik Germuth har fundet æblet og navngivet sorten. Læs mere her.