Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Særlig Søndag - farvel til Nikolaj Steen

SEP
25

Særlig Søndag - farvel til Nikolaj Steen


Dato Søndag d. 25. september 2022, kl. 11:00
Sted Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Medvirkende
Nikolaj Jesper Steen og Mogens Ohm Jensen
Særlig Søndag - farvel til Nikolaj Steen

De har øvet sig længe og grundigt, eleverne i musiktalentklassen. Når man er gode naboer, som Østervangsskolen og Jakobskirken jo er, så betyder det noget særligt når naboen spørger om man vil spille til hans fest. Festligt bliver det, og Særlig bliver søndagen, når de musisk begavede elever spiller til fællessangen. De nye konfirmandhold er også med til at sætte deres præg på gudstjenesten med gospelsang, bønner fra hjertet, billedindslag m.m.

Orglet holder fri, musikken spilles i stedet af et band, og vi synger nyere salmer. Hvis du har lyst til at læse ved gudstjenesten eller bage kage til kaffen bagefter, så kontakt Marietta på tlf. 51964546 eller empeas@gmail.com.

I dag tager vi også afsked med Nikolaj Steen, som siden i sommers har vikarieret, mens sognepræst Marianne Pedersen holder den studieorlov, som hun har fået bevilget. Nikolaj Steen har med hans brede erfaring, hans gode humør og hans livskloge forståelse af hvad kristendommen betyder for os, bragt ny inspiration til kirkelivet. Det siger menighedsrådet og mange andre tak for i dag, og efter gudstjenesten bliver der mulighed for sige farvel og  skåle med Nikolaj.