Fra begyndelsen af har der været en tradition at henholde sig til:

“De holdt fast ved Apostlenes lære og ved fællesskabet om brødets brydelse

og bønnerne” (Apostlenes Gerningen 2,42) hedder det om den første

kristne menigheds gudstjenester.

De samledes altså for at lytte til beretningen om Guds åbenbaring i Jesus

fra Nazareth, i hans fortællingen og fortællingen om ham, om hans liv,

død og opstandelse, sådan som man havde den overleveret fra disciplene

selv. Men det hele var ikke fortid. Det var i høj grad nutid, når man bad

sammen og delte nadverens brød og vin og erfarede, at “hvor to og tre er

samlet i mit navn, er jeg selv tilstede iblandt jer”.

Det gør vi stadig i folkekirken, men vi gør det på måder, som skal opleves

relevante af mennesker i dag.

Derfor er der igangsat et liturgi-arbejde i folkekirken, hvor vi overvejer,

hvor meget der skal være fast og fælles, og hvor meget, man kan overlade

til mere fri udfoldelse i menighederne. Og hvor vi overvejer forholdet

mellem den traditionsbærende højmesse og alle de mange andre gudstjenesteformer,

der er vokset frem i løber af den sidste generation.

Roskilde Domprovstis kirkehøjskole efterår 2022
Læs mere på Jakobskirkens hjemmeside