Onsdag d. 4. december 2019, kl. 19:00

Vi er i gang med en perlerække af sangaftener, med organist Henrik Bjørnum og tidl. kirketjener Johannes Andreassen som tovholdere. Kom og syng dine favoritter fra Højskolesangbogen! Vi bliver også udfordret med sange og melodier, som vi ikke har prøvet at synge før.

Efter at have været med til at synge hele Salmebogen, som var et fælles provstiprojekt, fulgte derefter fællessang med 100 nyskrevne salmer. Nu er turen kommet til Højskolesangbogen. Hver af de mange aftener er der udvalgt et antal sange, som relaterer til enten årstiderne, kirkelige højtider, nationale begivenheder eller mærkedage.

Det tager fire år at synge sig igennem Højskolesangbogens 572 sange! Man kan komme og være med så meget, som man har lyst og tid til. Det gør ikke noget, at man må springe nogle aftener over og så 'springe på vognen' igen. Download programmet her.

Der er gratis adgang til disse aftener.


Medvirkende
Henrik Bjørnum & Johannes Andreassen
Sted
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, Danmark
Pris
Gratis