Gudstjeneste

MAJ
21

Gudstjeneste


Torsdag d. 21. maj 2020, kl. 10:00
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Mogens Ohm Jensen

Kristi himmelfart er en af de mest populære helligdage. I hvert fald når vi går i skole og på arbejde. For der er stor chance for, at vi kan holde fri, ikke bare om torsdagen, men holde en hel lille ferie indtil det bliver mandag igen. Det er altid velkomment, især hvis det er lunt forårsvejr.

I kirkeårets sammenhæng fuldender Kristi himmelfart bevægelsen, som begyndte i Guds tanke om at sende sin Søn til jorden. I julen fejrer vi at Jesus kom til verden, i fasten den lange vandring mod Jerusalem, og i påsken hans lidelse og død som munder ud i opstandelsen. Kristi himmelfart sætter Jesus på plads der, hvor han ifølge trosbekendelsen hører hjemme: ved Guds højre hånd, i den himmelske dimension, hvorfra han overskuer alt og er tæt på hver eneste menneske.