Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Seniorklubben

SEP
28

Seniorklubben


Dato Tirsdag d. 28. september 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Seniorklubben

Seniorklubben samles hver tirsdag kl 14.00 - 16.00 i Jakobskirken  I seniorklubben kan du træffe gamle venner og måske indlede nye venskaber. Tirsdagsmøderne byder på hyggeligt samvær, fællessang, kaffebord og et afvekslende program.

Ved kaffebordet med såvel hjemmebagt brød som lækre kager fra bageren går snakken livligt. Det koster 30 kr.

Program: 

Jes Nysten har desværre meldt afbud til at komme tirsdag den 28. og fortælle om L.A. Ring. Vi håber, han kan holde sit foredrag efter nytår.

I stedet tilbyder vi et andet foredrag med relation til kunst, nemlig KUNSTEN I VORES NÆROMRÅDE.

Niels Jørgen Rasmussen, der tidligere har holdt foredrag om fugle, vil denne gang tage os rundt på Østervangsskolen, Sygehuset, området omkring Rådhuset, Ringen, og Musicon.

Han har tidligere ledet turen for vores lokalhistoriske forening Syd For Banen og har mange billeder til at illustrere sit foredrag.