We are updating our website design to improve the experience on our site.

Jul i Jakobskirken

Julen er hjerternes fest!

Glæden breder sig på tværs af generationerne og på tværs af kulturforskelle, når det bliver jul. De gode julesalmer løfter og bærer os sammen med juleevangeliet om Jesu fødsel, hvor Gud træder os mennesker i møde med fred. Uanset hvem vi er. Og også selv om corona-smitten sætter sin begrænsning på, hvor mange og hvordan vi kan fejre højtiden.

I Jakobskirken er du velkommen til gudstjenesterne i alle juledagene. Som noget nyt holdes der gudstjeneste lillejuleaften kl. 19.30, hvor julefesten begynder for mange. Hvis du er bekymret for, om der kommer for mange mennesker på én gang til at du selv er tryg, så er der bedst plads i kirken 1. juledag kl. 14, 2. juledag kl. 10 og julesøndag kl. 10. Hvis du har børn, er juleaften kl. 13.00 og kl. 14.30 tilrettelagt især for børnefamilierne.

Husk tilmelding!

Der er tilmelding til gudstjenesten på lillejuleaften, mandag d. 23.12. kl. 19.30, og til de tre juleaftens gudstjenester torsdag d. 24.12 kl. 13.00, kl. 14.30 og kl. 16.00. Dørene åbnes en halv time før. Max. antal deltagere er 75 ved en gudstjeneste.

Sådan gør du: Tilmeldingen ligger på hver enkel dato i kalenderen nedenfor. Udfyld med det ønskede antal, som kan sidde tæt sammen på en stolerække. I kommer til at sidde lige ved siden af hinanden, men med 2 meters afstand til den næste deltager/familie.

Hvis nogle af dem, som du gerne vil tilmelde, ikke kan sidde tæt sammen med dig på en stolerække, skal du udfylde en særskilt tilmelding for dem. Så finder de en plads med 2 meters afstand til andre, når de kommer.

Du modtager en kvittering (et antal billetter) på email, som skal medbringes i Jakobskirken på dagen. Det er ikke nummererede pladser.

Hvis du ikke har mulighed for at tilmelde dig online, kan du evt.  ringe til kirkekontoret på tlf. 46366535.

Tilmelding åbnes tirsdag den 3. november