Hej konfirmand, kære forældre :-) 

Hvis du gerne vil gå til præst i Jakobskirken i det kommende skoleår 2019-2020, skal du og dine forældre udfylde tilmeldingen. Linket finder du nederst på siden. Når I har sendt tilmeldingen, modtager I en kvittering på mail.

Husk desuden at møde op ved informationsmødet i Jakobskirken. Det første info-møde blev holdt d. 2. april. For elever, som søger optagelse i den kommende musiktalentklasse på Østervangsskolen, holdes infomødet tirsdag d. 21. maj kl. 17-18 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde.

Konfirmationen fejres:

lørdag d. 2. maj 2020 i Jakobskirken: konfirmander fra 7.A, 7.B og 7.C på Østervangsskolen v/ sognepræst Marianne Pedersen

søndag d. 3. maj 2020 i Jakobskirken: konfirmander fra Hedegårdenes Skole, Absalons Skole og øvrige skoler v/ sognepræst Mogens Ohm Jensen

lørdag d. 9. maj 2020 i Jakobskirken: konfirmander fra 7.M på Østervangsskolen v/ sognepræst Mogens Ohm Jensen

Konfirmander fra Hedegårdenes skole, som bor i domsognet, kan vælge at blive konfirmeret i domkirken v/ sognepræst Maria Harms.

Særligt omkring elever i musiktalentklassen 7.M på Østervangsskolen: optagelse på musiklinjen sker i maj-juni måned sidst i 6. klasse. Der holdes info-møde for kommende konfirmander tirsdag d. 21. maj 2019 kl. 17-18 i Jakobskirken. Er du allerede elev på Østervangsskolen, kan du regne med at fastholde præst og konfirmationsdato. Ellers kan du blive konfirmeret sammen med dine nye klassekammerater lørdag d. 9. maj i Jakobskirken. Konfirmander fra musiktalentklassen på Østervangsskolen kan også vælge at blive konfirmeret i deres sognekirke, hvis de ønsker det.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sognepræsterne Marianne Pedersen map@km.dk mob. 50561135 og Mogens Ohm Jensen moje@km.dk mob. 61638122.

- Jeg går på Østervangsskolen

- Jeg går på Hedegårdenes Skole, Absalons Skole eller en anden skole

- Jeg bliver optaget i musiktalentklassen på Østervangsskolen