Et nysgerrigt fællesskab skabt af mange - og med plads til endnu flere
Deltagelse og medejerskab er bærende værdier i vores måde at være kirke på, og det præger naturligt Jakobskirkens rummelige fællesskab.
Det indgår i Jakobskirkens vision, at vi ønsker at være kirke i øjenhøjde og i samspil med lokalområdet, hvor du er velkommen, som den du er, og hvor din egen historie kan knyttes sammen med en større fortælling om tro, håb og kærlighed. Se den fulde vision her på 'Om kirken'.
og løbende har en samtale om, hvad det vil sige at være kirke. Læs mere her om hvad kirke er.
Medskabelse og frivillighed
Du er som frivillig medhjælper eller initiativtager med til at forme Jakobskirken og præge vores fællesskaber – til gavn og glæde for alle aldre fra babyer, unge og børnefamilier til ældre.
Frivilligheden kommer til udtryk mange steder og på forskellige måder, der afspejler den enkeltes både ressourcer og temperament. Du kan her møde et par af kirkens frivillige medskabere og få indblik i, hvad der motiverer og driver dem.
Overordnet har du mulighed for at:
- Gå til hånde med praktisk hjælp til aktiviteter – enten ad hoc eller tilbagevende - fx madlavning, kaffebrygning, voksenstøtte under konfirmandovernatning, flytning af stole og borde, tekstlæsning under gudstjenester.
- Være tovholder for eller bidragsyder til et netværk – eventuelt en ny aktivitet, som du selv tager initiativ til og løber i gang.
- Indgå i udvalgsarbejde eller menighedsrådet. Læs mere her om eksisterende udvalg og hvordan du kommer i kontakt med dem.
Læs mere her på 'Netværkskirken' om eksisterende netværk og udvalg, hvordan du kommer i kontakt med dem.
Som frivillig i Jakobskirken kan du blive støttet i dit arbejde af kirkens frivilligudvalg og frivilligkoordinator.
Du kan tilmelde dig som frivillig nedenfor , eller skrive til viskaber@jakobskirken.dk, hvis du har nogen spørgsmål, eller ringe til kirkekontoret på tlf. 46 36 65 35.
Vi er altid glade for din hjælpende hånd uanset opgaven, og som tak til alle jer, der bidrager, holder vi hvert efterår et event, hvor vi fejrer det skabende fællesskab. Se dato og tema for næste frivilligevent her.
Er du lige flyttet hertil? Så tager vi godt imod dig.