Minikonfirmander på Lysholmskolen

Går du på Lysholmskolen og har du lyst til at blive minikonfirmand?

Hvert andet år får eleverne på Lysholmskolen muligheden for at lære deres kirke bedre at kende. De kender allerede Jakobskirken fra de årlige julekoncerter med organist Henrik Bjørnum, hvor hele skolen synger med. De kender præsten Mogens, som engang imellem er på besøg på skolen og er med til morgensang.

Mini-konfirmand er for en lille gruppe elever ad gangen, i alderen 9-11 år. Næste gang der bliver tilbud om mini-konfirmand, bliver i begyndelsen af 2025.
Undervisningen kommer til at ligge tirsdag formiddag, og første gang bliver d. 14. januar. De første tre gange foregår undervisningen på skolen, de to sidste gange besøger vi kirken (skolen sørger for bustransporten).
Fælles afslutning for børnene og deres familier søndag d. 16. februar kl. 11.30 - 12.30 i Jakobskirken, med overrækkelse af diplom, børnene bidrager til den korte  gudstjeneste og vi synger de sange de kender, vi får saft og kaffe.

Se indbydelsen her.
Udfyld tilmeldingen nedenfor.

Med venlig hilsen
sognepræst Mogens Ohm Jensen
moje@km.dk. og tel. 61638122