Frivillige fortæller
Det engagerede frivillige netværk i Jakobskirken rummer mennesker i alle aldre. Vi har forskellige personligheder og livshistorier. Vi interesserer os for rigtig meget, og det er sjældent, at sidemanden lige ligner os. Disse forskelle oplever vi som en berigelse!
Fælles for os er, at vi kan lide at mødes og skabe noget sammen med andre. Vi oplever, at det giver mening at tro og håbe og elske. Glæden vokser, når vi deler vores oplevelser med andre og spejler os i hinanden. Det åbner for noget godt, når vi mærker, at vi bliver set af Gud og af hinanden.
Der er mange veje ind i det frivillige fællesskab i Jakobskirken. Her lader vi nogle af kirkens medskabere fortælle om det, der er meningsfuldt i deres frivillige engagement i kirken. Du finder andre af kirkens fællesskaber og deres kontaktpersoner her under Netværkskirken.