21/11/2024 0 Kommentarer
Aktiv barsel: Træn med din baby
Aktiv barsel: Træn med din baby
Det kan sagtens lade sig gøre at lave god og effektiv træning, og hygge sig med sin baby samtidig! Fysioterapeut Heidi Holm guider jer igennem sjove og effektive øvelser. Træningserfaring er ikke nødvendig - alle kan være med! Medbring baby, eventuelt egen yogamåtte og tøj du kan bevæge dig i. Der er ikke omklædningsfaciliteter i kirken.
Tilmelding nødvendig senest 21/11 kl. 18:00
Aktiv Barsel i Jakobskirken er for småbørnsforældre, der ønsker at udvide netværket og samle inspiration under barsel. Aktiv Barsel udformes som en bred række aktiviteter, som forældre med små børn kan mødes om og have glæde af. Det foregår fredag formiddag fra 10.30-12.00, hvor nogle aktiviteter finder sted i Jakobskirken (brug indgangen til venstre, konfirmandlokalerne) og andre foregår ude-af-huset.
Tovholder er musikpædagog Nanna Varmer Ipsen, som også leder Jakobskirkens musiske tilbud til børnefamilierne. Skriv gerne til Nanna, hvis du har et forslag til en aktivitet eller evt. spørgsmål: mobil: 22 99 38 63 e-mail: varmeripsen@gmail.com.
Aktiv Barsel foregår fredage kl. 10.30-12.00 medmindre andet er angivet.
Kommentarer