Vi cykler hele året

Vi cykler hele året

Vi cykler hele året

# Nyt fra Jakobskirken

Vi cykler hele året

Jakobskirken bliver ikke klædt i gult, selv om Tour de France-feltet passerer forbi lige uden for på ringvejen lørdag d. 2. juli. Jakobskirken er nemlig cykelkirke hele året og lægger vægt på det grønne og bæredygtige. Kirken råder faktisk kun over én p-plads til bil (handicap-p), men har 35 cykelstativer neden for hovedtrappen - og en cykelpumpe man kan låne.

Jakobskirken er en cykelvenlig vejkirke og med i folderen, som Kirkefondet udgiver hver sommer. Vejkirkerne i Danmark inviterer turister inden for, og i Jakobskirken kan de opleve det smukke kirkerum tegnet af arkitekten 'Habakuk', den moderne kirkekunst af Hein Heinsen og Bent Exner, og forhåbentlig få luft - både i dækket og under vingerne.

Når den franske løbsdirektør Christian Prudhomme lige ud for Astersvej vifter med flaget og giver løbet frit lørdag d. 2. juli, sættes tempoet blandt de ivrige cykelryttere i tourfeltet markant op. Nogen af tilskuerne vil sikkert bruge ventetiden den lange lørdag til et kig indenfor i Jakobskirken. Kirken tager del i den folkelige glæde uden at pace nogen, for i kristendommens dimension bliver vi alle vindere til sidst.

God Tour :-)

sognepræst Mogens Ohm Jensen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed