Status for klokketårnets renovering

Status for klokketårnets renovering

Status for klokketårnets renovering

# Nyt fra Jakobskirken

Status for klokketårnets renovering

Oktober 2022
Første del af renoveringen er fuldført nu og resultatet kan ses efter at stilladset er fjernet.  Der har været opsat et stort stillads helt op over taget på klokketårnet.  Der er blevet højtryks spulet på al beton og snavset ovenpå taget over klokkerne er fjernet. Alger og årtiernes snavs er nu afrenset og fjernet og betonen fremstår igen lys og ren.  Og da vi havde stilladset oppe, har vi også fået træværket, rundt om stigen op til klokkerne, malet og har fået udskiftet de lister, der var dårlige. 

Manglede renovering- anden del.
Der er også monteret nye træ rammer nederst rundt om klokketårnets fod. Her mangler der at blive indsat glas med grå striber.  Det tager desværre noget tid at få fat i dette glas. Da stilladset var sat op opdagede vi desværre en ny skade på klokketårnet som vi ikke havde kunnet se nede fra gade niveauet. Skaden er i metalrammerne rundt om glassene ved klokkerne øverst oppe.  På alle 4 sider af tårnet sidder der 4 glas over hinanden, monteret i sorte metalrammer.  Tidens tand har desværre eroderet metallet, så der er opstået store revner i de vandrette metalskinner og næsten alle hjørner er total gennem rustede.  Så vi skal igang med at få udskiftet alle 4 rammer, så hurtigt som muligt.  

Vi er igang med at få afklaret, hvordan dette skal ske i samarbejde med vores rådgivende ingeniør, provstiet og Den Kongelige Bygningsinspektør.  

Med venlig hilsen 
Jørgen Madsen 
Kirkeværge

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed