Stjernevinge - kunst der involverer os

Stjernevinge - kunst der involverer os

Stjernevinge - kunst der involverer os

# Nyt fra Jakobskirken

Stjernevinge - kunst der involverer os

Med stor glæde bliver kunstværket ’Stjernevinge’ indviet søndag d. 27. november 2022 kl. 11, på 1. søndag i advent, når orgeltonerne og fællessangen er klinget af.
Den interaktive dåbsudsmykning er en nyskabelse i dansk kirkekunst. Roskilde-kunstnerne Helle Hove og Iben Brøndum står bag det levende værk med stjerner udført af børn, unge og voksne fra sydbyen i Roskilde.
Processen har været 9 år undervejs fra idé over udformning til fundraising og virkeliggørelse.

Sognepræst Mogens Ohm Jensen udtaler på vegne af kunstudvalget:

”Af simple materialer – perler af plast – former der sig en mosaik på væggen, stramt komponeret og livlig som den udfolder sig.
Netværket bliver billede på, hvordan vi hænger sammen med Gud og med hinanden. Vi er mennesker skabt i Guds billede og samtidig individer, små og store variationer af det fælles. Som døbte indgår vi i menighedens fællesskab og sætter vores præg på visionen af tro, håb og kærlighed.

Kunstværket med dets interaktive dimension, hvor stjerner løbende kommer til i samspil med børn og familier i bydelen, er et konstruktivt bidrag til den aktuelle debat om faldende dåbstal i folkekirken og hvordan relationerne mellem folk og kirke styrkes.”

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed