21/06/2024 0 Kommentarer
Ny administrativ leder i Jakobskirken
Ny administrativ leder i Jakobskirken
# Nyt fra Jakobskirken
Ny administrativ leder i Jakobskirken
Ny administrativ leder i Jakobskirken
Menighedsrådet har pr. 1. marts 2023 ansat Asger Jensen som Jakobskirkens nye administrative leder. Asger kommer fra en stilling som kunderådgiver i Churchdesk. Asger er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og historie, men bevægede sig hurtigt ind i en verden af dagblade, hvor Asger har været telemarketingchef, direktør, salgsleder, kundechef og bladsalgschef. Det er bl.a. erfaringen fra disse lederjobs, som vi kommer til at nyde godt af i Jakobskirken.
Asger er allerede et kendt ansigt i Jakobskirken og i Roskilde i øvrigt. Han har således været med hos KFUM-spejderne det meste af sit liv, og har haft sin gang i Jakobskirken i mange år, de seneste 22 år som medlem af menighedsrådet. Senest har Asger været formand for menighedsrådet i to år. En post han desværre må trække sig fra nu med den nye ansættelse.
” Jeg er meget glad og taknemmelig over at blive betroet denne stilling, og går til opgaven med stor ydmyghed. Jeg glæder mig til at kunne kombinere mine faglige kompetencer med min kirkelige interesse. Jeg trives i et miljø, hvor forkyndelsen, menighedens trivsel og medarbejdernes arbejdsglæde går op i en højere enhed. Jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med Jakobskirkens ansatte og de mange frivillige kræfter, som huset også nyder godt af”, siger Asger.
Asgers opgaver bliver at varetage den daglige administrative drift, kommunikationsopgaver, personregistrering, personaleadministration og - ledelse af kirkefunktionærerne, rådgiver for og betjenende samarbejde med menighedsrådet og kirkens præster, samt økonomistyring og øvrige sekretariatsopgaver.
”Vi er rigtigt glade for, at Asger valgte af søge denne stilling, og glæder os til samarbejdet. Det er en meget omfattende stillingsbeskrivelse, og vi havde ingen forventning om, at kunne finde en kandidat, der passede så godt til opgaven, som Asger gør”, siger menighedsrådets kontaktperson Marietta Andreassen.
Byd varmt velkommen til Asger som kirkens nye administrative leder.
Kommentarer