Vi samler ind til jordskælvsofre i Syrien

Vi samler ind til jordskælvsofre i Syrien

Vi samler ind til jordskælvsofre i Syrien

# Nyt fra Jakobskirken

Vi samler ind til jordskælvsofre i Syrien

Jakobskirken samler ind til ofrene ved kollekten søndag den 19/2 og ved fastelavnsgudstjenesten lørdag den 18/2 

Brug kirkebøssen eller betal via dette link 


Vi har alle set de forfærdelige billeder de seneste dage: Huse styrtet i grus. Mennesker fanget i murbrokker. Overlevende, der leder efter deres kære i den bidende vinterkulde.

Natten til mandag blev tusindvis af mennesker vækket af deres nattesøvn, da et altødelæggende jordskælv ramte det sydøstlige Tyrkiet tæt på grænsen til Syrien.

Dagen efter ramte endnu et jordskælv.

Jordskælvene er de mest voldsomme i Syrien siden 1995. I skrivende stund har mindst 21.500 mistet livet, mere end 3.300 i Syrien, og tallet fortsætter med at stige.

Imens kæmper nødhjælpsarbejdere for at finde overlevende under bjerge af murbrokker i kapløb med tiden, frostgraderne og efterskælv, der vanskeliggør redningsarbejdet.

Tusinder har set deres liv og hjem styrte i grus. De fryser og mangler et sted at sove.

En ubærlig katastrofe i et kriseramt land

Tragedien rammer særligt hårdt i Syrien, hvor næsten 12 års borgerkrig har trukket landet fra hinanden og tvunget millioner på flugt. De har allerede én gang mistet deres hjem og er særligt sårbare, når en katastrofe som denne rammer som et lyn fra en klar himmel.

I Aleppo, der er kontrolleret af Bashar al-Assads regeringsstyrker, er nødhjælpen svær at få frem. Her arbejder vores partner MECC (The Middle East Council of Churches/Det Mellemøstlige Kirkeråd) på højtryk for at yde hjælp til mennesker, der er efterladt uden tag over hovedet. De uddeler mad, tæpper, medicin, hygiejneartikler og madrasser at sove på i Syriens kirker.

I kan også hjælpe ved at samle ind ved gudstjenesten. Støt de mange nødlidende og hjælp familier og børn gennemm barske vinteruger med temperaturer under frysepunktet.

Tak, om I vil give jeres støtte til jordskælvets ofre både med bidrag og med bøn.

Mange hilsner
Danmission

Kristian Sloth, Generalsekretær og Morten Skrubbeltrang, Formand

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed