21/06/2024 0 Kommentarer
Det nye ansigt: Anne Mette Jürgensen
Det nye ansigt: Anne Mette Jürgensen
# Nyt fra Jakobskirken
Det nye ansigt: Anne Mette Jürgensen
Fra d. 1. marts er Anne Mette Jürgensen konstitueret som sognepræst i Roskilde Søndre sogn, på halv tid. Hun træder i stedet for sognepræst Marianne Pedersen og vil være ansat frem til at en ny fuldtids præst kan tiltræde.
Anne Mettes første gudstjeneste i Jakobskirken bliver søndag d. 12. marts kl. 10. Vi byder Anne Mette velkommen og håber, at hun får nogle gode måneder hos os i Roskilde. Her præsenterer hun sig selv:
"Jeg er født og opvokset i Århus. Jeg begyndte som præst med forskellige vikarstillinger i det østjyske. I 2005 blev min mand Ernst og jeg udsendt af Danmission til Cambodja. Vi drog afsted til hovedstaden Phnom Penh sammen med vores to teenagebørn - et slags familie-eksperiment, som heldigvis lykkedes da alle blev tilfredse med det nye liv.
I Cambodia har jeg undervist kommende præster på en bibelskole og startet et program for efteruddannelse. Her blev eleverne tilbudt nogle af de fag, som de ikke havde mødt på bibelskolen, bl.a. religionsdialog. Det blev til 14 spændende år, inden vi i 2020 vendte tilbage til Danmark - lige i tide inden alting lukkede ned på grund af corona.
Nu arbejder jeg som præst i vikariater. Jeg glæder mig til at virke ved Jakobskirken i de kommende måneder," slutter Anne Mette Jürgensen.
Kommentarer