21/06/2024 0 Kommentarer
Advent
Advent
# Profiltekster

Advent
Advent er forventning og forberedelse
Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent betyder komme, og er forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til jul.
Mens vi venter
Adventskrans, julekybbe, julekalender og kalenderlys er alle adventstraditioner, som handler om at tælle ned til jul, mens forventningerne stiger. Stjerner og levende lys hører også til advent, fordi julen handler om, at Gud tændte et lys i menneskers mørke, da Jesus blev født.
Før i tiden fastede man i adventstiden. Både sjæl og krop skulle beredes på at tage imod julens budskab.
Advent i kirken
I kirken bliver der sunget adventssalmer og læst fra bibelen om forventninger til Jesus. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår.
Advent betyder komme
Advent er forberedelse og forventning til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til den store julefest.
Adventstiden begynder med første søndag i advent, som ligger fjerde søndag før juledag.
Mens vi venter
Et lys mere tændes hver søndag, indtil de fire lys i adventskransen brænder og viser, at nu er det snart jul. Ligesom kalenderlys og kalendergaver handler adventskransen om at tælle ned til jul. Julekrybbe, Luciafest og levende lys hører også til adventstiden. De spreder julestemning og forbereder os på festen, som også handler om, at der blev tændt lys i mørket.
Engang var advent en fastetid
Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. Både sjæl og krop skulle beredes på at tage imod julens budskab.
At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at festen begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold.
Kommentarer