Festen for Jesus' fødsel

Jul er festen for Jesus’ fødsel. Bibelen fortæller om en meget menneskelig og alligevel guddommelig fødsel. Juleevangeliet fortæller, at Jesus blev født, mens hans mor, Maria og hendes forlovede Josef var på rejse. De var fattige, ugifte og kom fra "udkants-Israel." På den måde blev Jesus født under meget menneskelige forhold, som millioner af andre børn er det.

Guds søn og Marias søn

Samtidig fortælles det, at fødslen var guddommelig. Maria og Josef fik besøg af hyrder, som fortalte, at himlen over markerne blev fyldt af engle, som sang og forkyndte, at verdens frelser var blevet født. Maria troede på hyrderne, og gemte ordene i sit hjerte. Jesus var altså både et virkeligt menneske og virkelig Gud. Juleevangeliet fortæller, at han er Marias søn og Guds søn.

Et håb bliver født

Flere profetier i Det gamle Testamente tolkes i kristendommen som løfter om Jesus´ fødsel og kalder ham for et lys, der skal skinne i mørket. Juleaften og juledag læses i kirken fra profeten Esajas: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkes land.” Den kristne jul er altså også en lysfest, ligesom den før-kristne var det. Men nu er det ikke blot lyset i naturen, der fejres. Lyset er symbol på det håb, som blev tændt, da Guds søn kom til verden for at frelse mennesker.

Lys i mørket

Kristne har fejret Jesu fødsel siden 300-tallet. Da kristendommen blev rigsreligion i romerriget, afløste festen for Jesus´ fødsel den tidligere solhvervsfest sol invictus, festen for den uovervindelige sol. I Danmark afløste den kristne jul også en solhvervsfest kaldet Yule eller Jol. Her blev det fejret, at årets hjul igen begyndte at dreje mod lysere tider.

Fra Folkekirken.dk