2. februar er Kyndelmisse, som betyder lys-gudstjeneste. Det er en gammel festdag i kirken, som traditionelt også markerer midvinter.



Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske Missa Candelarum, som betyder gudstjeneste for lysene. I middelalderen var det en festdag, hvor man indviede de stearinlys, som året igennem skulle bruges i kirken. Festen blev også kaldt Marias renselsesdag til minde om, at Jomfru Maria 40 dage efter fødslen vendte tilbage til templet for at blive renset og genoptaget i fællesskabet.

Lysgudstjenester ved midvinter

Ved helligdagsreformen 1770 afskaffede Struensee-regeringen helligdagen. Den har ikke siden været en officiel højtidsdag i den folkekirkelige kalender, men mange kirker er i de senere år begyndt at fejre Kyndelmisse igen med koncerter og gudstjenester. Traditionen er måske på vej tilbage som en lysgudstjeneste ved midvinter, der handler om Jesus som Guds lys, der sejrer over mørkets magter.

Kirkegangskoner

I middelalderen blev barselskvinder regnet for urene og skulle holde sig hjemme i 40 dage efter fødslen. Efter de 40 dage skulle de så 'ledes ind' i kirken på samme måde som Maria. Som tegn på renselsen fik de et tændt stearinlys i hænderne. Kyndelmisse hedder derfor også ”Maria Renselsesfest”.



Efter reformationen i det 15. århundrede skulle danske kvinder stadig 'ledes ind' i kirken efter barsel, men renselsesmotivet - og dermed også stearinlysene - forsvandt. I stedet blev kvinden modtaget med en takkebøn for veloverstået barsel til indledningsritualet. De 40 dage efter fødslen blev ikke længere forbundet med urenhed, men var at betragte som en slags barselsorlov, i hvert fald fra kirkegang.



Barselskvinderne, som vendte tilbage til kirken efter fødslen, blev også kaldt kirkegangskoner. Efter reformationen var der altså ikke brug for en gudstjeneste til indvielse af lys, men kyndelmissegudstjenesten blev fastholdt på grund af Bibelens beretning om Marias kirkegang.



Anita Hansen Engdahl

Fra Folkekirken.dk