24.03.2020

Kære alle,

Mange af os beder måske Fadervor oftere i denne tid, end vi plejer. Eller beder i det hele taget – for dem, man ikke kan nå og dem, man bekymrer sig for, og i det hele taget for, at alle må komme godt igennem pandemiens malstrøm. Vi beder, når vi erkender, at tingene er ude af vores hænder og at vi ikke selv kan kontrollere, hvad der skal ske. Sådan er det jo i virkeligheden altid. Der kan altid ske noget uforudset og for det meste gør der det også.  Men vi er i den grad vant til at lægge planer og have målsætninger og målopfyldelse, og kalendere, der siger, hvad der skal ske langt ud i fremtiden, at det er stor omvæltning ikke at vide, om aftaler, der er lagt i kalenderen i de næste mange måneder, bliver til noget. Og at vi har mistet indflydelse og handlemuligheder også over for vores nærmeste. Lige nu virker kontrollen ikke. Vi ved bogstavelig talt ikke aner, hvordan verden ser ud i morgen, eller hvor slemt det bliver, før det bliver bedre.

I bønnen kan vi nå hinanden og Gud. I bønnen kan vi nævne de mennesker og skæbner, vi tænker på, og nævne dem, vi har mistet og savner. I bønnen kan vi komme i nærheden af de tanker, vi ikke tør sige højt, måske ikke engang tænke for os selv. Når bønnen taler til det ”du”, som er Gud, uanset, - hvordan vi så ellers forestiller os Gud - , så kan vi nemmere nævne tankerne og give slip på dem, lægge dem over til Gud. ”Take the burden to the Lord, and leave it there”, hedder en gammel gospel-sang: Læg dine byrder over til Herren, og lad dem ligge dér. Læg det fra dig, som du ikke kan gøre noget ved, og bed Gud hjælpe.

Selvfølgelig tør vi kun bede og tale til en, som vi tror, vil os det godt. Når vi i Fadervor beder ”Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden”, så er det i håbet om, at Guds vilje er den, v i ser i Jesus: Barmhjertighed, forsoning og håb selv i døden. Dagens løsensord er fra Det Nye Testamente lyder: ”Derfor er vi heller ikke holdt op med at bede for jer, Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje” (Kolossenserbrevet 1, 9) og Fra Det Gamle Testamente: ”Herren er retfærdig på alle sine veje, han er trofast i alle sine gerninger” (Salmernes Bog , 145,7). Det er, hvad vi må stole på. Retfærdigheden og Guds vilje kan vi ikke umiddelbart se ud af de ting, der sker, og hvem der bliver ramt og ikke ramt. Men vi kan håbe og bede til, at Guds vilje og retfærdighed sætter sig gennem som barmhjertighed og forsoning og opstandelse. Det er det, vi beder om for hinanden.

Med venlig hilsen Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift.