21/06/2024 0 Kommentarer
Friluftsgudstjenesten på Musicon 28. juni
Friluftsgudstjenesten på Musicon 28. juni
# Profiltekster
Friluftsgudstjenesten på Musicon 28. juni
To hunde lyttede også med, da 70 mennesker lejrede sig i det grønne græs på Musicon og fejrede gudstjeneste under åben himmel. Søndagens gudstjeneste i Jakobskirken var flyttet ud til skaterbanerne i Rabalderparken, med festivalpladsen som nærmeste nabo mod syd. Og regnskyerne holdt sig væk, hvilket både præsterne og festivaldeltagerne var glade for.
Musikken leverede Jakobskirkens nystartede teenband. De fire piger fra 8. klasse på Østervangsskolen havde øvet i to måneder sammen med kirkens to organister. Velkendte klange fra Anne Linnets repertoire og dugfriske salmer lige udgivet af Iben Krogsdal var på programmet.
Den røde – undskyld: orange – tråd i gudstjenesten var lovsangen for livet og hvor vigtigt det er at vise tillid og have tillid til Gud og til hinanden. Sognepræst Mogens Ohm Jensen lagde i sin prædiken vægt på det visionære, som ligger bag den innovative bydel Musicon, Roskildefestivalen og kristendommens drøm om Guds rige. I mødet med det anderledes bliver vi udfordret, og det er også der vi får udvidet vores horisont, når vi møder anderledesheden med tillid og nysgerrighed frem for skepsis og fordømmelse, sagde han.
Gudstjenesten var også debut for Jakobskirkens to nyansatte kirketjenere, som for første gang skulle organisere en udendørs event sammen med en skare frivillige. Kagerne var sponseret af bl.a. Café Freunde, som åbnede i april i containerstriben på Musicon.
Mogens Ohm Jensen
Kommentarer