21/06/2024 0 Kommentarer
Vikar for sygehuspræsten
Vikar for sygehuspræsten
# Nyt fra Jakobskirken
Vikar for sygehuspræsten
I perioden 1. december 2020 - 28. februar 2021 har sygehus- og sognepræst Katrine Raun orlov. I samme periode vikarierer Ebba Neimann Rasmussen på sygehuset og i Jakobskirken.
Ebba Neimann Rasmussen fortæller om sig selv:
Jeg ser frem til i tre måneder at vikariere for Katrine Raun – både på sygehuset og i Jakobskirken.
Jeg er en erfaren præst med 29 år som sognepræst i Mosede Sogn i Greve i bagagen. Jeg har tillige haft påtaget mig opgaver i Greve-Solrød provsti og Roskilde stift.
Med udgangen af august fratrådte jeg min faste stilling og regner med en periode at skulle agere som vikar, hvor der er behov. I skrivende stund er jeg i Lindehøj sogn i Herlev, og herefter vender jeg mig mod Roskilde sygehus og jer i Søndre sogn.
Mit hjem er i en lejlighed i Ishøj, hvor jeg bor sammen med min mand.
Jeg blev i sin tid præst med et ønske om at forkynde evangeliet nærværende og vedkommende i menneskers liv. Dette vil også ligge til grund for mine tre måneder i Søndre sogn.
Kommentarer