21/06/2024 0 Kommentarer
Præstens juleprædiken
Præstens juleprædiken
# Prædikener

Præstens juleprædiken
Juleaften bliver der ikke julegudstjeneste i Jakobskirken. Vi vil gerne smitte hinanden med juleglæde, men ikke med corona. Derfor har folkekirken på baggrund af sundhedsmyndighedernes seneste retningslinjer besluttet, at alle gudstjenester aflyses.
Her kan du læse præstens juleprædiken, ud fra juleevangeliet som fortælles hos evangelisten Lukas, kapitel 2, vers 1-14. Sognepræst Mogens Ohm Jensen formidler budskabet sådan:
Juleglæden smitter mere end corona, heldigvis :-)
Glæden har det nemlig sådan, at den vokser af at blive delt med andre. Og i julen er glæden ikke privat, forbeholdt mig, den er en fælles glæde. Vi har alle sammen Guds fulde opmærksomhed og omsluttes af hans kærlighed og nåde. Vi oplever at være med i et fællesskab, der rækker fra menneske til menneske og som er båret af forståelse og accept.
Smilet er den korteste vej imellem to mennesker, siges det. Og i Jesus smiler Gud til os.
Det bliver man glad af! Glad netop fordi rummeligheden ikke bare omfatter mig, men også de andre. Til jul deler vi noget, der er så betydningsfuldt, at det forener på tværs af vores indbyrdes forskelle og forbehold. Glæden sætter sig igennem uanset corona-tidens begrænsninger og bekymringer.
Det er en glæde, der smitter. Den er for hele verden, sådan som englene forkyndte det og sang om det julenat.
Det vi er fælles om ... Det sker ikke så tit, at vi oplever at dele vilkår med alle andre, men det har vi sandelig mærket i de sidste 9 måneder. Et globalt skæbnefællesskab, med pandemien som har ramt os.
I Danmark er det blevet en udfordring, som vi har taget op og håndterer så godt som muligt for at passe på hinanden. Alle lider vi afsavn, nogle mere end andre, men vi er i samme båd. Vi er blevet tætte på en ny måde, fordi vi er ramt af det samme. Synger sammen og nynner på melodier, som vi er fælles om, fordi det smitter med glæde.
Når vi spejler os i juleevangeliet, ser vi at Josef og Maria også måtte indrette sig efter forhold, som de ikke havde indflydelse på. Kejserens befaling om folketællingen, der sendte dem ud på landevejen, selv om det ikke var belejligt. Fødslen var nært forestående, men sengene på kroen var optaget, da de kom frem.
En ubehagelig følelse af ikke at være i kontrol. At være en ung familie er altid et sårbart projekt.
Og navnlig er vi sårbare, når vi bliver ramt af det uforståelige. Vi håndterer det så godt vi kan, men mærker også at vi kommer til kort. Der er grænser for, hvad vi kan magte. Der bliver noget, der går galt, selv om alle vil det bedste.
Maria og Josef oplevede den menneskelige sårbarhed. Og samtidig gav de sig hen til det, der skulle ske, og troede på at de kom igennem det. Og glæden satte sig igennem. De blev rummet af en større vilje og kærlighed end de selv evnede at forestille sig. Gud rakte ud imod dem.
Julens pointe er at overvinde afstand. Henover den afstand, som kom ind i verden ved syndefaldet, rækker Gud hånden frem imod os mennesker. Julenat rører himmel og jord ved hinanden, Gud gør sig til ét med os igennem sin Søn, i Jesus forenes det guddommelige og det menneskelige til frelse for verden.
Gud så vores sårbarhed og gjorde sig sårbar for vores skyld.
Det handler om at række ud.
Jeg bliver glad af at mærke, hvordan folk er gode til at række ud imod hinanden og holde kontakten på nye måder, nu vi ikke kan ses ligesom før. Naboer hjælper hinanden med indkøb, unge holder kontakt på snappen og Messenger, venner ringer sammen for lige at høre, hvordan det går, og ønske glædelig jul. En sms klinger ind på mobilen med en kærlig hilsen fra familien.
Alle gør, hvad de kan, for at overvinde afstanden. Det gør godt at mærke, at andre tænker på en, nu vi ikke kan være sammen. Det smitter med glæde.
”I skal ikke være bange”, sagde englen til hyrderne. ”Fred til mennesker på jorden,” lød bruset af de mange stemmer i natten.
Det er det opløftende budskab, at uanset hvor sårbare vi er, uanset de afsavn vi lider under i øjeblikket, så er der en virkelighed der betyder mere og som sætter sig igennem midt i det mørke og kaotiske. En fred, en rummelighed, en fremstrakt hånd fra himlen til jorden. Et håb der holder os fast, når vi er utrygge.
I Jesus, der kom til verden julenat, smiler Gud til os.
Så smit hinanden med glæde! Jeg vil ønske jer alle sammen en glædelig jul :-)
Mogens Ohm Jensen
Kommentarer