21/06/2024 0 Kommentarer
Vi ser frem mod konfirmationen
Vi ser frem mod konfirmationen
# Mogens Ohm Jensen - Konfirmandinfo

Vi ser frem mod konfirmationen
Denne info henvender sig til jer, som skal fejre konfirmation lørdag d. 24. april i Jakobskirken sammen med Mogens.
Hvis I gerne vil sende indbydelser ud nu, kan I finde guidning i bloggen fra oktober måned. I kan læse den "normale" vejledning fra forrige år her.
Men forudsætningerne har ændret sig efter nytår med de skærpede restriktioner fra sundhedsmyndighederne og regeringen. Nu tillades der 42 deltagere til gudstjenester, begravelser m.m. i Jakobskirken. Det må højst vare en halv time og der må ikke synges fællessang. Restauranter og festlokaler er lukkede, og alle skal respektere forsamlingsbegrænsningen. Så hvor festligt kan det lige blive ...?
Nogle forældre har mailet til mig og spurgt, om konfirmationerne bliver udskudt. Det er for tidligt at sige endnu. Det afhænger af, hvordan situationen udvikler sig.
Der er tre en halv måned til d. 24.-25. april, og jeg forventer, at vi i løbet af de næste uger og måneder vil se smittetrykket falde. I takt med, at flere og flere vaccineres og foråret bringer varme med sig, vil antallet af covid19-ramte forhåbentlig falde. Hvornår restriktionerne kan lempes, ved ingen endnu.
Folkekirken på landsplan vil senere forholde sig til situationen, ud fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Hvis der bliver tale om at udskyde konfirmationerne, vil I få besked om nye datoer fra Marianne og mig.
Jeg vil anbefale, at I bevarer optimismen, vel vidende at rammerne ikke ligger fast endnu. Sidste år blev konfirmationerne udskudt til september måned, og alle var indstillet på at få det bedste ud af det, trods begrænsningerne og bekymringerne. Dagen blev festlig og fin og til stor glæde, og det vil Marianne og jeg gøre alt for også bliver tilfældet for jer.
Bedste hilsener
Mogens
moje@km.dk tel. 61638122
Kommentarer