Prædiken holdt søndag d. 11. juli af Marianne Pedersen (med udgangspunkt i disse to bibeltekster: Paulus brev til romerne 6, 3-11 og Matthæusevangeliet 5, 20-26 - se teksterne her)

Paulus skriver at vi er døbt til at høre sammen med Jesus Kristus, vi er døbt til hans liv og død – det indebærer at vi får lov at dele nogle vilkår med ham. Nemlig at vi kan leve vores liv som Guds barn, midt i Guds glæde og kærlighed - men også at vi lever midt i den menneskelige verden, der indeholder en vis del lidelse og forvirring. Når vi hører sammen med Kristus, hører vi samtidig til i et solidarisk fællesskab med alle mennesker, særligt de nødlidende, ligesom han gjorde det, da han levede på jorden.

Gennem ham får vi lov at se verden og vores medmennesker og os selv som han ser os; med kærlighedens øjne.

Livet handler om at lade kærligheden fylde, og når Jesus tolker lovens bud i dagens evangelium, som stammer fra det der kaldes ”Bjergprædikenen”, så handler det for ham ikke bare om at overholde budene, men om at tolke dem, så vi lever på en måde hvor kærligheden får plads.

Vrede og konflikter har det med at fortrænge kærligheden, både i vores sind og i vores fælles verden.

Vrede er ellers en naturlig følelse for os mennesker – og også for Jesus. I evangelierne hører vi ofte at Jesus bliver vred over uretfærdighed - som når farisæerne og de skriftkloge er rethaveriske og kritiserer Jesus for at helbrede en mand med en lam hånd, fordi det sker på en sabbat, en hviledag.
Men selv Jesus bliver ikke kun vred, når der er en rimelig grund til det. En morgen hvor han er noget så sulten, kommer han forbi et figentræ, som formaster sig til ikke at bære frugt. Og straks forbander han figentræet, så det visner helt.

Vrede er en almen menneskelig følelse, vi må bare ikke lade os styre af den. Og den skal ikke have lov at ødelægge vores relationer til hinanden.

Tænk på hvordan vrede følelser næsten kan opsluge os, så vi ikke kan tænke på andet. Hvis vi ikke håndterer det, kan det sætte sig som bitterhed - måske ikke kun mod den person eller den uretfærdighed vi har oplevet, men som en negativitet der farver hele vores syn på omgivelserne og livet.

Og modsat - tænk på, hvordan det at få en konflikt ud af verden, løfter en byrde fra vores skuldre og får os til at se lysere på tilværelsen. Tilgivelsen og forsoningens kraft er uomtvistelig. De gange hvor forsoning ikke er mulig, hvor en relation går i stykker, er det for de fleste af os en stor sorg. Men ofte sker der heldigvis det, at en krise kan føre os endnu tættere på hinanden.

Vrede kan som sagt være berettiget, men vi må altid begynde med at kigge indad og se om der er noget, som vi selv kan gøre for at løse en konflikt eller uretfærdighed. Som Jesus siger, må vi søge at komme overens med vores modpart, før vi gør noget andet – i dette tilfælde går i templet med en offergave til Gud.

Nu går vi jo ikke i templet, vi går i kirke – og faktisk vil jeg sige af egen erfaring at jeg nogen gange synes, at det kan være godt at gå i kirke, selvom jeg er vred på nogen. For nogle gange er det netop i kirken at der kommer perspektiv i tingene, fordi mødet med Guds ord og kærlighed gør os mere tilbøjelige til at se vores egne svagheder i øjnene og tage ansvar for at rette op på de relationer, hvor noget er ved at køre skævt. Her mindes vi om at det hele begynder med at Jesus ser på os med kærlighedens øjne.

I dag gør Jesus os opmærksom på ordenens betydning. Vi skal ikke kalde hinanden for fjolser og idioter, siger han. Kærligheden ligger også i detaljen, i de ord vi får sagt til hinanden. Er de med til at bygge op? Eller til at rive i stykker? Og kærligheden ligger også i de ord vi siger til os selv – er det med til at bygge os op eller pille os ned?

Her i kirken samles vi om at lytte og tolke Guds ord, for det er ord der bygger os op. Også selvom de nogle gange kræver noget af os. Når Jesus tolker loven forstærkende, sådan at buddet om ikke at slå ihjel også kommer til at handle om at vi skal tale ordentligt til hinanden og løse vores konflikter, så gør han det jo fordi han elsker os - og ved at det er den vej vi skal, for at kærligheden får plads. Når han stiller krav, gør han det, fordi han ved at vi allerede får så meget givet af Gud, at vi har noget at give af.

Husk at du er døbt til at høre sammen med Jesus Kristus. Det betyder at Gud siger det samme til dig, som han sagde, da Jesus blev døbt: Du er mit elskede barn!

De gode ord kan vi tage med os og lade dem opbygge os, så Guds kærlighed virker i os og vores liv med hinanden.

Når man går en tur en sommerdag lige efter det har regnet, så dufter alting så stærkt og klart, og de grønne farver er endnu grønnere. På samme måde som regnen kan Guds ord rense støvet af os og vores verden, så nuancerne træder frem og alting vækkes til live.

PS: Prædikenens titel er et citat fra søndagens evangelium i den nye oversættelse fra Bibelen2020, i begyndelsen af dette skriv henvises til teksten i den autoriserede oversættelse.