Din guide når du vil i kirke til jul

Din guide når du vil i kirke til jul

Din guide når du vil i kirke til jul

# Nyt fra Jakobskirken

Din guide når du vil i kirke til jul

Hvilken jul passer til dig, dine børn og jeres familie? Her får du hjælp til at finde den rigtige juleoplevelse i Jakobskirken og vejledning om corona-retningslinjerne i folkekirken. Hvis du hellere vil følge gudstjenesten hjemmefra, på forsigtig afstand til andre mennesker, så kan du læse om gudstjenester på tv, radio og pc her.

Lillejuleaften torsdag 23. december kl. 19.30

Julegudstjeneste i stearinlysenes skær for dig, der ikke kan vente, og som vil nyde, at Uffe Fogtmann spiller trompet til julesalmerne.
Lillejuleaften har sin særlige stemning, nærværende og hyggelig. Måske fejrer du bonus-jul med den del af familien, som du ikke kan være sammen med juleaften, og I vil gerne i kirke? Måske er du bare dig selv og vil gerne have en fredelig aften, hvor du synger julesalmer sammen med andre? Måske skal du være et andet sted i juledagene og vil gerne i din egen kirke, inden du tager afsted?
Præsten er Mogens Ohm Jensen.

Der er tilmelding (tryk) her og du skal vise corona-pas i indgangen. Der skal bæres mundbind, når du går ind og ud af kirken, det kan tages af når du sidder ned. Man skal ikke vise corona-pas, hvis man er under 15 år.

Juleaften fredag 24. december kl. 14.00

Børnegudstjeneste med sognepræst Marianne Pedersen. Børnene i julekoret synger for os og med os, og der er fortælling for hele familien. Hvis du vil synge med i julekoret, så læs her.

Der er tilmelding (tryk) her og du skal vise corona-pas i indgangen. Der skal bæres mundbind. Juleaften beholder alle mundbind på under gudstjenesten, også når vi synger julesalmerne.
Man skal ikke vise corona-pas, hvis man er under 15 år.

Juleaften fredag 24. december kl. 16.00

Når mørket falder på juleaften, samles vi til julegudstjeneste i stearinlysenes skær. Vi synger de klassiske julesalmer, som generationer før os har nynnet med på og glædet sig over. Sådan bliver sindet stemt til højtid og præstens gode ord hjælper glæden på vej. Du møder nok nogen, du kender, og I får ønsket hinanden "Glædelig jul!"

Organist Henrik Bjørnum samler et pop-op julekor til lejligheden, og hvis du vil synge med, skal du tilmelde dig her. Præsten er Mogens Ohm Jensen.

Der er tilmelding (tryk) her og du skal vise corona-pas i indgangen. Der skal bæres mundbind. Juleaften beholder alle mundbind på under gudstjenesten, også når vi synger julesalmerne.

Man skal ikke vise corona-pas, hvis man er under 15 år.

Juledag lørdag 25. december kl. 14.00

Her kan du foreslå de julesalmer, som du elsker og gerne vil synge. Og du får lov at synge med på de andres yndlings julesalmer. Sådan vokser julestemningen undervejs og gudstjenesten bliver interaktiv.

Du kan foreslå sange fra salmebogen og tillægget '100 Salmer'. Præsten er Marianne Pedersen og organist Henrik Bjørnum sidder ved orglet og flyglet.

Der er ikke tilmelding og du skal ikke vise corona-pas. Der skal bæres mundbind, når du går ind og ud af kirken, det kan tages af når du sidder ned.

2. juledag søndag 26. december kl. 10.00

Kontrastfarverne bliver tydelige anden juledag, hvor historien om Stefanus, den første martyr, viser at kærlighed ikke altid bliver gengældt og at tro møder modstand.

Det er dagen derpå. Julemaden ligger stadig tungt i maven. Så i kirken retter vi blikket væk fra det hyggelige og fokuserer på de brydningsflader, som vores liv altid har - selv når julen opleves som dejlig. For i det alvorlige gemmer der sig en glæde og en befrielse, som man først får øje på, når man tør blive berørt af det, som vi ikke kan forklare.

Der er ikke tilmelding og du skal ikke vise corona-pas. Der skal bæres mundbind, når du går ind og ud af kirken, det kan tages af når du sidder ned.

Corona-pas og tilmelding

Lillejuleaften og juleaften skal du tilmelde dig og du skal vise corona-pas i indgangen. De andre dage skal du ikke tilmelde dig og ikke vise corona-pas. Hvis du er under 15 år, skal du slet ikke vise corona-pas.

Har du reserveret plads ved en gudstjeneste den 23.12 eller 24.12 2021 må du gerne skrive til os på info@jakobskirken.dk, hvis du alligevel ikke får behov for pladserne.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed