Af Mogens Ohm Jensen, sognepræst ved Jakobskirken og formand for den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’

Sydbyen i Roskilde er et spændende sted at bo og leve. Her kan vi så meget – sammen og hver for sig.

Jeg oplever godt naboskab på min lille villavej. Masser af kulturliv på Musicon og i Jakobskirken. Foreninger og idrætsliv, der blomstrer. Unge på skoler og studiesteder, som udvikler sig og får nye kompetencer. Børnefamilier, som hver dag håndterer den udfordring det er at vi kommer til at trives, små og store. Venskaber, der opleves som berigende, fordi vi er forskellige og netop ikke ens.

Bydelen er fuld af historier. Nogle af dem bliver fortalt i ’Syd for Banen’, som arrangerer lokalhistoriske foredrag, byvandringer og virksomhedsbesøg. Det tiltrækker mange mennesker. Jakobskirken er folkekirke for sydbyen og lægger hus til møderne.

”Det er min historie. Det har jeg været med til at skabe.” Og: ”Det som du fortæller om, er jeg også en del af.” Uden at det bliver sagt direkte, er det undertonen. Der er genkendelse, stolthed og identitet i historierne, når ’Syd for Banen’ rækker mikrofonen til os, som bor her.

Fortællingen om Roskilde Ring, Danmarks første internationale motorbane, rummer også historien om den stigende velstand og årene, da bilen blev folkeeje. Når vi spejler os i fart og oktan, bliver vi samtidig bevidste om miljøudfordringerne og om, hvorfor tiden er til at skifte til elbiler. Lokalhistorie er ikke et nostalgisk projekt, men fremadrettet. Det handler om identitet og om, hvad der er værdifuldt for os i det liv vi lever.

Fortællingen om Hedegårdenes Skole og Østervangsskolen, som i generationer har været dynamo for børnenes læring i sydbyen, giver os horisont. Alting var ikke bedre i gamle dage, hvor børn blev slået, når de var frække. Pensionisten der kan huske tilbage, har klare holdninger til hvad hun ønsker for børn i dag, når de skal trives og vokse.

Det lokale bliver en større og større trend. Netop fordi vi i den globale verden har brug for at orientere os fra et udgangspunkt, i en nær sammenhæng der har tråde ud til den store verden og den store historie.

Identitet får vi af det vi går op i. Fra det vi er sammen med andre om. Vi henter det i vores historie. Vi føjer nye farver til paletten gennem det vi gør. Og her falder interesserne i lokalhistorien og kirkelivet sammen. Vi vil det gode liv, sammenholdet og rummeligheden. Vi vil gerne formidle, hvad der gør livet godt. Og hvad vi er stolte af, når vi ser det lykkes.

Når menighedsrådet lægger lokaler til ’Syd for Banen’, handler det om det lokale, om identitet. Folkekirken er rammen om mange væsentlige samtaler om livet, når fødslen, ungdommen, parforholdet og begravelsen skal håndteres. Det der kan fremme troen, håbet og kærligheden, vil menighedsrådet gerne hjælpe på vej.

I den fælles fortælling om ’Alle Tiders Roskilde’ bidrager sydbyen med det patchwork-agtige, det spraglede og farverige, når de uens lapper beriger mønsteret ved at blive sat sammen. Når ’den frække dreng i klassen’ tør sige og gøre det, som de andre ikke synes er pænt, har det en mening. Der er udvikling i at være nysgerrig på tilværelsen og formulere det, man ser for sig. Det skaber rummelighed, når vi er forskellige i tro, kultur og evner. Det spændende sker i krydspunktet, hvor vi mødes og taler sammen. Så åbner horisonter sig og livet får nye muligheder.

Foto: Sofie Koop Nielsen, gospelgudstjeneste i Roskilde Ring.

Indlægget er også bragt i Roskilde Avis uge 3, d. 19. januar 2022