21/06/2024 0 Kommentarer
Festlig farverig fastelavn
Festlig farverig fastelavn
# Børnefamilienyheder
Festlig farverig fastelavn
Denne weekend var fastelavn over os og det betød et hav af festligt udklædte børn rundt om i landet. Også i Jakobskirken, hvor netværket af frivillige sammen med de lokale FDF’ere og KFUM-Spejdere havde sørget for at få festlighederne til at lykkes.
Ved indgangen blev dagens gæster mødt af præsterne, der opfordrede til at man kunne lave sine egne “kærlighedsbriller” af gamle mundbind. Herefter begyndte børnegudstjenesten, med spejdernes skuespil over bibelhistorien, Jesus helbreder en blind mand.
Efter gudstjenesten var der traditionen tro tøndeslagning, hvor hele 10 tønder var sat op og klar til at blive slået til. FDF’erne havde stået for maling og pyntning af tønderne og havde hængt dem op.
Udendørs var de fleste kostumer gemt godt væk under vintertøjet. Efter tøndeslagningen gik turen indendørs til varm kakao, fastelavnsboller og hygge. Her fik børnene mulighed for at vise deres fine kostumer frem ved Jakobskirkens helt egen catwalk. Der var både 'prinsessen på ærten', brandmænd, cowboys, en pølsevogn og en mand uden hoved. Blandt alle de mange fantastiske udklædninger blev der valgt tre ud, og børnene fik præmier for at være særlig nuttet, kreativ eller sej.
Tekst og foto: Christian Hjortshøj, FDF, og sognepræst Mogens Ohm Jensen
Kommentarer