Lav nogle flere fejl! Hvorfor? Så lærer du mere!

Vi lærer nemlig mest af det, som går galt for os. Det der kørte af sporet, gjorde så stort et indtryk på os, at vi aldrig glemte det. Glimrende læring!

Og så bliver vi rummelige mennesker af at begå fejl. Vi får så stor forståelse for andre, når vi erkender egne fejltagelser.

Jeg har fældet en del træer med motorsav. Jeg er ret god til det, hvis jeg selv skal sige det. Alligevel væltede træet den forkerte vej, da jeg forleden hjalp min far med at fælde en høj tuja. Uppps – tværs igennem hækken og ind til naboen. Heldigvis uden at ramme huset. Naboens græsplæne kunne jeg rive for grene og spåner bagefter, så det hele så pænt ud igen.

Min gode ven Karsten Mathiasen fra Faxe, cirkusdirektør og fredsentusiast, ynder at fortælle kvaje-historier for sit publikum. Han får latteren på sin side, hjertelig og overbærende, når han fortæller om sin ungdoms fejltagelser. Paraderne falder, når folk genkender sig selv i det han fortæller om. Så kan de også grine ad sig selv, når de kvajer sig.

Og verden går jo ikke under af den grund, opdager vi. Det er OK at sige undskyld, ja det bliver man endda et større menneske af. Forsoning hører til livets små mirakler.

Errare humanum est, sagde romerne. Det er menneskeligt at fejle. Så anderledes end de krav, mange af os stiller til os selv, at der ikke må være nogen fejl hos mig. Der må ikke kunne siges os noget på.

Perfektionen har sin pris. Vi bliver så bange for ikke at slå til. Tænk hvis det, som de andre ser i os, krakellerer, og det pæne billede går i stykker. Når vi måler os selv med de andres øjne, bliver vi let stressede.

Forleden bad jeg konfirmanderne lave reklame for Gud. Det fik de noget godt ud af: korte videoindslag optaget på deres iPad’s og en plakat med en slående one-liner. Bagefter fandt jeg i kladderne, som de havde kasseret, endnu en skarp formulering: Gud.dk – kærligheden begynder her!

Så enkelt, blot en linje lånt fra en kendt datingside. Det tror vi om Gud: at kærligheden begynder her. Det har konfirmanderne fået ud af undervisningen, sansen for den samhørighed, som alle mennesker er en del af. Det er det vi trækker på, når vi elsker og vover og håber og giver os selv hen i livet for dem, som vi holder af. Og overbærenheden, som vi har brug for alle sammen,
begynder her.

Der er pointer at finde i skraldespanden. Lav nogle flere fejl!

I tidens jag efter det perfekte overser vi, at vi selv er kladder. Vores dage er udkast på udkast til det, der giver mening i livet. Forfra igen i morgen. Fordelen ved kladder er, at verden ikke går under, når en kladde må kasseres. Der er plads til at forsøge igen og til at gøre noget nyt, som vi ikke har prøvet før.

I gamle landsbykirker, ja selv i de store katedraler, er der ofte noget skævt og asymmetrisk. Det vældige rum er aldrig helt lige og gennemført. Også i Jakobskirken, som blev bygget i 1973-1974, er der en fejl i murværket til venstre for alteret, hvor murskiftet ændrer mønster halvvejs mod loftet. Det springer ikke i øjnene, men se selv efter, så får du øje på det.

Måske er det tilsigtet? I gamle dage var det perfekte forbeholdt Gud. Kirken skulle ikke konkurrere med Gud i at være uden fejl. Kirken er for syndere, mennesker der ved om sig selv at de ikke er perfekte, og som glæder sig over nåden, den accept og kærlighed som vi bliver mødt med.

There is a crack in everything, synger Leonard Cohen. That’s were the light gets in.

Lav nogle flere fejl!

Mogens Ohm Jensen
Sognepræst