I praktik som præst

I praktik som præst

I praktik som præst

# Profiltekster

I praktik som præst

Jeg hedder Emilie, og jeg er 14 år gammel. Jeg går i 8. klasse på Klostermarksskolen, og i min fritid går jeg til klaver og guitar.
Jeg valgte, at jeg ville i praktik som præst, ved at min storebror foreslog det. Jeg syntes, at det lød som en spændende idé, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og ikke gad at sidde på et kontor hele ugen. Derfor skrev jeg til nogle forskellige kirker i Roskilde. Der var flere præster der meldte tilbage, men der var ikke nogen særlig grund til, at jeg valgte Mogens og Jakobskirken som praktiksted.
I ugens løb har jeg prøvet at læse en tekst højt til en gudstjeneste og blive interviewet til en gospelgudstjeneste. Jeg har været til forskellige møder, og været med til at planlægge konfirmandundervisning og undervise konfirmanderne. Vi har været på besøg på Astershjemmet, og været et par gange på Østervangsskolen for at snakke med nogle elever. Til sidst i ugen var Mogens og jeg på besøg hos en familie, der skulle have deres to børn døbt.
Jeg havde ikke forventet, at der lå så meget socialt arbejde bag præstejobbet, men det var sjovt og spændende at være så meget sammen med andre, i stedet for bare at sidde på et kontor hele dagen, sådan som mange andre jobs går ud på.


Emilie Tolstrup Christensen


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed