To aftener om KALD, og hvordan vi giver livet vinger

To aftener om KALD, og hvordan vi giver livet vinger

To aftener om KALD, og hvordan vi giver livet vinger

# Nyt fra Jakobskirken

To aftener om KALD, og hvordan vi giver livet vinger

Hvordan kan vi styrkes i at tro på det, vi længes efter? - og tillade os selv at folde det ud? Har vi et kald, og hvad skal der til for, at vi finder det? Hvad kan vi gøre med vores mod, hvis det svigter? Dette er nogle af de spørgsmål, som Lotte Brøndums instrumentalstykker skaber rum for ved refleksionskoncerten d. 12. marts, og som også vil være udgangspunktet for samtalerne til salonen to uger senere.

Lotte Brøndum, der i mange år har turneret med bl.a. bandet Miss B Haven, har i dag fundet et nyt og anderledes omdrejningspunkt for sin musik. Hendes nye koncertformat handler om, hvad det vil sige at give livet vinger. Til koncerten flettes klavermusikken med invitationer til refleksion og til fælles nynnen; ’humming’, som skaber ro i kroppen og åbner op for nye horisonter. Lotte deler også sin personlige fortælling om en periode i sit liv, hvor hendes sprudlende og legende tilgang til musikken pludselig forsvandt, og det krævede stort mod at finde tilbage til sit musiske kald. 

Samtalesalonen bliver en kombination af samtale mellem paneldeltagere og en salon, hvor alle gæster taler sammen i mindre grupper. I panelsamtalen får Lotte Brøndum selskab af kirkens præst Lars Lausten Mortensen samt koreograf Thomas Eisenhardt og billedkunstner Erik Schwarzbart, der begge har været centrale for udviklingen af Musicon. Panelsamtalen bliver dermed også en fælles udforskning af sammenhængen mellem den kreativitet, der driver Musicon-kvarteret, og den åndelighed, der er det bærende for Jakobskirken.

Samtalerne bliver modereret af kirkens frivilligkoordinator, Gunilla Stine Rasmussen. Alle er velkomne, og det er muligt at deltage i de to arrangementer uafhængigt af hinanden. Mere info om arrangementerne og tilmelding findes her:

https://www.jakobskirken.dk/b/giv-livet-vinger-refleksionskoncert

https://www.jakobskirken.dk/b/...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed