Fællesspisning

- for dig der er alene med dine børn

Synes du, at det kunne være rart at komme ud og få maden serveret? At du bare en enkelt aften ikke skal stå med indkøb og opvask? Så vil vi gerne invitere dig og dine børn med til fællesspisning. 

Det foregår på Sankt Maria Park, Frederiksborgvej 2 i Roskilde, som regel en torsdag. Datoerne finder du i kalenderen nedenfor. I juli holder vi ferie.

Du og dine børn kan komme fra kl. 16.30, hvor der vil være saft og kaffe, legetøj og tegnegrej til børnene, samt andre voksne at tale med. Maden står klar på et veldækket bord kl. 17.30 – og den er selvfølgelig børnevenlig. 

Fællesspisning er et folkekirkeligt initiativ, hvor det er frivillige, der laver maden. Vi vil gerne tilbyde et frirum med hyggeligt samvær for forældre og børn. I er velkomne og vi har et rummeligt fællesskab, hvor der er plads til enhver uanset kulturel og religiøs baggrund.

Fællesspisningen er gratis og der er ikke behov for tilmelding på forhånd. Bare mød op! Ved sommerafslutning og julekomsammen vil vi nok bede om tilmelding, det hører du nærmere om.

Se flyeren her.

 

Hvis du vil høre mere, så kontakt tovholder Julie Jakobsen, jej@roskildedomkirke.dk, tel. 23 36 32 48. Julie er fra menighedsplejen i domkirken.

Vi glæder os til at se jer!


Menighedsplejen

 

 

   Fællesspisning