Minikonfirmander på Lysholmskolen

Går du på Lysholmskolen og har du lyst til at blive minikonfirmand? Her kan du tilmelde dig :-)

Hvert andet år får eleverne på Lysholmskolen muligheden for at lære deres kirke bedre at kende. De kender allerede Jakobskirken fra de årlige julekoncerter med organist Henrik Bjørnum, hvor hele skolen synger med. De kender præsten Mogens, som engang imellem er på besøg på skolen og er med til morgensang.

Mini-konfirmand er for en lille gruppe elever ad gangen, i alderen 9-11 år. Næste gang der bliver tilbud om mini-konfirmand, bliver i begyndelsen af 2023.
Undervisningen kommer til at ligge onsdag formiddag, og første gang bliver d. 11. januar. De første fire gange foregår undervisningen på skolen, de to sidste gange i kirken (skolen sørger for bustransporten).
Fælles afslutning for børnene og deres familier søndag d. 19. februar kl. 10-12 i Jakobskirken, med overrækkelse af diplom, børnenes indslag i gudstjenesten og de gode sange, saft og kaffe.

Se indbydelsen her.
Tilmeld din søn/datter her.

Med venlig hilsen
sognepræst Mogens Ohm Jensen
moje@km.dk. og tel. 61638122