Du er som frivillig, sammen med vores mange andre frivillig, med til at præge fællesskaberne som former Jakobskirken. Fællesskaber som betyder noget fra babyer, unge og børnefamilier til ældre.
Navnlig skabes Jakobskirken i engagementet i den frivillig indsats, som kommer til udtryk mange steder.
Frivillige hjælper eksempelvis til med konfirmandovernatning, sommerfest, filmvisning og påskemåltid. Og i alle de hjælpende hænder som gives med enkle opgaver, som at flytte stole til en udendørs gudstjeneste ved Særlig Søndag el. lign.
Konfirmandovernatning er nogle år en del af konfirmandforløbet. Den oplevelse får konfirmanderne på grund af et godt samarbejde mellem præsterne og konfirmandforældre som er med til at holde nattevagt og klargøre morgenmaden til de sultne konfirmander.
Sommerfesten er en festlig børnefamilierettet eftermiddag hvor mange børnefamilier har nogle farverige timer fordi frivillige gør rammerne klar, hjælper med aktiviteter og bespisning.
Nørklerier til neonatalafdelingen skaber glæde fordi Nørkleklubben på frivillig basis strikker strømper, huer og andet som varmer børnene og viser forældrene at nogen ønsker dem alt godt.
Seniorklubben er fuldt ud drevet af frivillige. Fra det store engagement i at tænke og planlægge programmet, over de afgrænsede men vigtige opgaver på kaffeholdene som gør samværet lidt ekstra hyggeligt for alle.
Frivillige madhold sørger bl.a. for at Påskemåltidet har både velsmag og opdækning, som giver gode mulighed for samtale og samvær med eftertanke. Mens andre laver mad over bål og gør 'Gud og Grill' helt særlige.
Vi er altid glade for den hjælpende hånd du bringer uanset opgaven. Jakobskirken er bare ikke det samme uden dig :-)
Er du nysgerrig på at være med i Jakobskirken finder du her
- interviews med frivillige
- eksempler på hvor der er brug for dig
- guide om hvordan du modtages som frivillig
- info om hvem du kan kontakte hvis du har spørgsmål
Er du lige flyttet hertil? Vi tager godt imod dig :-) Læs mere her.
Email: viskaber@jakobskirken.dk eller ring til kirkekontoret tel. 46366535.